Købsbetingelser ved køb af killing hos Zitt Cat


Juni 2024


Pris for en killing er DKK 8.500,- 

Reservationsgebyr: DKK 2.000,- ved reservering, som fratrækkes ved overdragelse.

Jeg giver god rabat ved køb af to killinger sammen

_______________________________________


Sammen med killingen følger: 


Kontrakt og stamtavle fra Felis Danica

Sundhedsbog og dyrlægetjek fra min dyrlæge

Neutralisering, ID mærkning med chip 

2 basisvacciner 

Foder til de første dage

Legetøj o.a.

Livslang support


Mine killinger er klar til at flytte hjemmefra ved 16 ugers alderen.

_____________________________________  


Jeg ser helst, at mine killinger får en legekammerat at tumle/putte med i deres nye hjem, men er der nogen hjemme om dagen - så katten ikke skal være meget alene hjemme - kan vi tale om, at killingen kan flytte ud alene :-) men som udgangspunkt sælger jeg ikke killinger ud til hjem, hvor de skal bo uden en katteven. 

Det kan hænde, jeg har en voksen kat, der kan flytte ud som enekat. 


Somalien og Abyssinieren er to meget aktive og sociale katteracer og vil helst have en legekammerat at putte med og brænde krudtet af på/med.

Og ved at have to katte/killinger, har man ikke dårlig samvittighed, når huset forlades. Det er ikke meget dyrere at have to katte, det er kun ren glæde og fornøjelse, både for dig og for kattene. Jeg kan klart anbefale, at du/I får en kat med samme aktivitetsniveau som dem, det behøver ikke at være en racekat, jeg siger bare: ”lige børn leger bedst”. Det vigtigste er, når man sammenfører to katte, at få to der nogenlunde har samme temperament.


Jeg sælger ikke mine katte ud til hjem, hvor den skal leve som fritløber men en indhegnet have eller lukket voliere vil de elske.   

 

Jeg lægger megen vægt på god kemi mellem køber, katten og mig og forbeholder mig ret til at afvise køber, hvis dette ikke er tilfældet.


Jeg afleverer altid mine katte til deres nye hjem, for jeg mener, det er vigtigt, at de føler sig trygge ved flytningen og har nogen med, de kender.