Mariann Zittlau Jacobsen |4000 Roskilde | zittcat@mail.dk | Tlf. 2231 8450 | DK Zitt Cat 2017

Jeg sælger ikke mine killinger ud til hjem, hvor de skal leve som enekatte. Somalien er en meget social katterace og vil gerne have en legekammerat at putte med og brænde krudtet af på/med.

 

Og ved at have to katte/killinger, har man ikke dårlig samvittighed, når huset forlades. Det er ikke meget dyrere at have to katte, det er kun ren glæde og fornøjelse, både for dig og for kattene. Somalien er en meget aktiv race, så derfor anbefaler jeg, at du/I får en kat med samme aktivitetsniveau som den, det behøver ikke at være en racekat, jeg siger bare: ”lige børn leger bedst”. Det vigtigste er, når man sammenfører to katte, at få to der nogenlunde har samme temperament. Der kan læses mere om racen HER

 

Det kan hænde, at jeg har en voksen, som kan trives som enekat men som udgangspunkt sælger jeg ikke mine katte ud som enekatte. Og jeg sælger ikke mine katte ud til hjem, hvor katten skal leve som fritløber.

 

Jeg lægger megen vægt på god kemi mellem køber, katten og mig og forbeholder mig ret til at afvise køber, hvis dette ikke er tilfældet.

Jeg afleverer altid mine katte til deres nye hjem, for jeg mener, det er vigtigt, at de føler sig trygge ved flytningen og har nogen med, de kender.